,

GertVinnie.dk

Koldingvej 98 - 6040 Egtved - Tlf: 75554948

kontakt@GertVinnie.dk - www.GertVinnie.dk

GertVinnie.dk Kropsterapi Wellness Koldingvej 98 6040 Egtved 5 km fra Kolding Storcenter

Piskesmæld.


Den 13. november 2006 kørte jeg ind i en anden bil. Bilen blev total skadet. Udover at mit knæ gjorde ondt efter mødet med motoren som var blevet skubbet ind i bilen, havde jeg ikke ondt nogen steder. Men som aftenen gik, fik jeg mere og mere ondt i nakken og hovedet. Jeg var sikker på at det var pga. spændinger og forskrækkelsen. Da jeg næste morgen forsøgte at komme op for at komme på arbejde fik jeg sørme en anden opfattelse. Jeg havde forfærdelig hovedpine, mine fingre sov konstant og når jeg tog fat i noget føltes det som om at jeg havde vat i hænderne. Min nakke var stiv og jeg havde stort set ingen bevægelses frihed. "hovedpine piller" hjalp overhovedet ikke, så jeg måtte selvfølgelig ringe og sige at jeg var syg. Jeg fik en tid hos min egen læge, som nok mente at det handlede om et piskesmæld og sendte mig til røgten på sygehuset. Røgten billedet viste heldigvis ikke noget brækket eller andet !!! Da lægen havde kigget på billederne og undersøgt mig, fik jeg den besked at jeg havde fået et piskesmæld og at det kunne tage op til 2-3 måneder inden det var ovre.

Jeg spurgte om jeg ikke kunne gøre noget ved det, noget behandling af en slags, men svaret var nej og jeg skulle bare tage noget smertestillende. Med den besked tog jeg hjem og var nærmest ved at gå i panik, for piller hjalp stadig ikke, og hovedpinen var forfærdelig. Det var som om at der var cement i nakken og hovedet og mine fingre sov og snurrede hele tiden. Jeg forsøgte at ligge og slappe af og gøre alt muligt for at få det bedre, lige lidt hjalp det, men hovedpinen blev bare værre og værre.

På 2. dagen efter uheldet ringede jeg igen til min egen læge, for jeg mente nok at der måtte kunne gøres noget. Desværre fik jeg igen at vide at det tog lang tid og at jeg skulle tage noget smertestillende.

Jeg forsøgte at ringe til et par massører som havde tid efter 1 uges tid, det kunne jeg ikke vente på.

Jeg kom i tanke om at jeg i uge avisen havde læst om Gert og Winnie, og at de kunne noget massage som kunne hjælpe på piskesmæld.. så jeg endevendte skraldespanden og fandt den gamle avis og fandt også artiklen om deres massage… Jeg ringede med det samme og fik en tid dagen efter…

Jeg fik Kranio-Sakral Terapi og en forklaring på hvad et piskesmæld er og hvorfor det ikke går over af sig selv… efter 1. behandling mærkede jeg ikke det store, dog var hovedpinen aftaget.

Men efter 2.behandling gik det stærkt, den ubehagelige fornemmelse i fingre forsvandt efter 3. behandling, jeg kunne koncentrere mig igen og fokusere uden at det føltes som om at mit hoved ville eksplodere. Det skal lige nævnes at jeg var sygemeldt i 4 dage. De første dage på arbejde havde jeg netop svært ved at arbejde ved computere og i det hele taget koncentrerer mig. Hjemme havde jeg svært ved at klare at ungerne larmede.

Behandlingen hjalp meget og jeg har i alt fået 2 hele behandlinger og 1 kombineret massage og KST behandling.

Jeg tænker på hvordan andre går med gener af piskesmæld og er sygemeldt i lang tid, det har nogle både personlige men også økonomiske konsekvenser for mennesket der har fået et piskesmæld.

Det ville klart være til fordel for mange hvis sygehus og praktiserende læger kunne sige at man kunne lindre og behandle ved hjælp af KST behandling. Jeg skal ikke kunne vurdere hvorvidt det hjælper alle og om jeg måske har haft et lille piskesmæld, i hvert fald ved jeg at det kun var min egen gevinst, at jeg hurtigt kom af med symptomerne. Og det var kun fordi jeg trods alt havde overskud til at finde ud af noget selv. Jeg undrer mig over at det danske sundhedsvæsen der har så meget fokus på forebyggelse ikke kan foreslå alternative muligheder frem for smerte stillende medicin, som man så kan risikerer at live afhængig af, og dermed har man endnu et problem. Årelange sygemeldinger og omskoling må stadig være mere omkostningsfuldt end at foreslå alternativ behandling..

Skrevet af en klient, der ønsker at være anonym, hvilket vi selvfølgelig respekterer.